Små ture i naturen

Foto: Mads Hansen

Tag børnene med ud i naturen på disse små ture i naturen. De udvalgte ruter lægger op til hyggelige timer i naturen med plads til både sjov og læring.

Natur for alle aldre

Her finder du et overblik over udvalgte små ture i naturen for hele familien. 

Du kan finde mange flere ruter af forskellige længder på Vejle Kommunes hjemmeside.

Lille dreng alene i skoven på natureventyr
Jannik Førster

Natureventyr

Tag på opdagelse med app’en 'Natureventyr'. Her bliver historien gjort levende og fortalt i børnehøjde. Der er skrevet syv unikke og gratis eventyr, der i høj grad tager udgangspunkt i de historiske områder omkring Vejle. Natureventyr byder på skattejagt og små opgaver undervejs, der inddrager børnene i fortællingen. 

 

Legepladsen i Give Museumsskov
Museum Give

Give Museumsskov

Kombinér et besøg hos Museum Give med et besøg i Give Museumsskov. Her finder du en sjov skovlegeplads med balancebaner, en bålhytte og en hundeskov, og selvfølgelig masser af spændende træer, blomster og dyr. Følger du ruten rundt i skoven er den på 4 kilometer.

Ved at klikke på linket finder du ruten, parkeringsmuligheder, toiletforhold m.m.

Tidsrejsen ved Tørskind

Tidsrejsen ved Tørskind er en rute på 1,5 kilometer med syv lytteposter, der tager dig med på en tidsrejse i området. Ruten går i kupperet terræn, og kan være lidt krævende. Men du kan stadig nyde fortællingerne uden at gå hele ruten. Du kan f.eks. nyde den flotte udsigt fra Refsgårdeskrænten og få fortællingerne fra lytteposterne der, for derefter at køre ned til parkeringspladsen ved åen, hvor de resterende lytteposter er placeret.

Ved at klikke på linket finder du ruten, parkeringsmuligheder, toiletforhold m.m.

Hastrup Plantage

Den hvide vandrerute i Hastrup Plantage er på 1,2 kilometer. Ruten tager dig forbi skovlegepladsen, hvor der også er bålplads. Mod nord er der en flot udsigt over Hastrup Sø, hvor du kan opleve søens rige fugleliv.

Ved at klikke på linket finder du ruten, parkeringsmuligheder, toiletforhold m.m.

Børn i gynger på skovelegepladsen i Sønderskoven i Vejle
Mads Hansen

Sønderskoven i Vejle

Den blå vandrerute i Sønderskoven er 3 kilometer. Her finder du både en skovlegeplads og en hundeskov. Skovlegepladsen byder bl.a. på lege- og klatrestativer, og der er også toilet og bålplads. Det er let at komme frem til skovelegepladsen med barnevogn.

Ved at klikke på linket finder du ruten, parkeringsmuligheder, toiletforhold m.m.

Dronningens Mose

Denne rundtur på 4,5 kilometer tager dig forbi jernalderlandsbyen i Vingsted og tæt forbi mosen, hvor man i 1835 fandt et 2.500 år gammelt moselig, som man i lang tid mente var vikingedronningen Dronning Gunhild. Moseliget kan du se på Vejle Kulturmuseum.

Ruten går både langs skovstier og asfalterede veje. Det kan nogle steder være svært at komme frem med barnevogn.

Ved at klikke på linket finder du ruten, parkeringsmuligheder, toiletforhold m.m.