Museum Give
Besøg museet, der tager dig med på en tidsrejse igennem de 3 udstillinger; Hedebondens gård, Handel- og håndværksgaden og Landsbyskolen. Museet er en attraktiv destination for børnefamilier. Ud over museets herlige udstillinger og løbende børnevenlige aktiviteter både inde og ude, kan I nyde en kop kaffe og kage eller en is i museets café og slippe børnene løs i æblelunden eller på den nærliggende skovlegeplads.
Museets udstillinger fortæller om dengang heden dominerede Vejle Vestegn - en tid hvor folk overlevede på de fattige jorde med hårdt slid og nøjsomme levevilkår.
Herefter kan i opleve den blomstrende stationsby, der gjorde sit indtog i området. Landsbylivet ændrede sig i takt med hedens opdyrkning, og med udviklingen, kom den frembrusende industri og befolkningsvækst.
I Landsbyskolen kan i opleve et klasselokale som det så ud på landet i starten af 1900tallet. Dengang hvor alle eleverne sad samlet i et lokale og kun havde en enkelt lærer.
Se åbningstider og nærmere information på www.gem.dk eller følg museet på Facebook eller Instagram.