Vi tror på en ærlig og bæredygtig tilgang til alt, hvad vi foretager os. Vi tror på at skabe gode relationer til erhvervet og turisterne, der er drevet af respekt og åbenhed.
Hvem er VisitVejle
Hos VisitVejle arbejder vi med turisme, erhvervsfremme, innovation, entreprenørskab og netværk. Vi har et stærkt netværk af turismevirksomheder, hvor vi arbejder sammen om at udvikle Vejle Kommune som feriedestination.
VisitVejle er en del af Erhverv og Turisme, som hører under Kommunaldirektørens Stabe i Vejle Kommune. Vi er placeret på Banegårdspladsen i Vejle. Udover turistinformationen på Banegårdspladsen 8 i Vejle, har vi et samarbejde omkring turistinformationer hos GIVSKUD ZOO og Kongernes Jelling.
VisitVejles værdisætninger
I vores værdisætninger ligger vores vision, mission og passion.
Vi vil gå foran i en foranderlig verden, og inspirere og vejlede erhvervet samt turister til at tage ansvar i at skabe en grønnere destination og verden.
Det resulterer i et godt værtskab med afsæt i det nære og lokale, der skaber stedbundne produkter og tilgodeser vores grønne fokus til fordel for både turister og erhverv.
VisitVejle arbejder med fire fokusområder
- Turismeservice
Ægthed - Nærvær - Inspiration - Godt værtskab
Vi sætter en særlig dyd i god turismeservice - både den personlige og digitale. Vi modtager altid gæsten med et smil og specialiseret rådgivning, som sikrer gæsten den bedste oplevelse.
- Erhvervsservice
Tilstedeværelse - Vejledning og hjælp - At gøre en forskel - Gode relationer
Vi sætter en ære i vores samarbejde med det lokale erhvervsliv, og vi lægger stor vægt på vores VisitVejle-netværk, hvor vi sammen udvikler og løfter Vejle Kommune som en feriedestination.
- Projekt- og produktudvikling
Frontløbere - Bæredygtige - Ambitiøse - Udfordre status quo
Verden er konstant foranderlig med nye trends og tendenser, og vi skaber og deltager i projekter, som løfter udvalgte indsatser og udvikler produkter, der imødekommer fremtidens gæst.
- Kommunikation og markedsføring
Ærlighed - Det lokale - Det stedsbundne - Den gode fortælling
Vi lægger vægt på god kommunikation og markedsføring, der synliggøre områdets attraktioner og seværdigheder. Vi har fokus på det nationale marked og den lokale fortælling, og vi samarbejder om markedsføringskampagner på det internationale nærmarked.