FN Verdensmål
Foto: UNDP Danmark
FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling bliver kaldet verdens vigtigste plan. VisitVejle har udvalgt tre mål, som illustrerer vores kernefokus i bæredygtighedsarbejdet, og hvilke områder vi arbejder fokuseret med.
FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling bliver kaldet verdens vigtigste plan, og med god grund. De er derfor gode at bruge som rettesnor for arbejdet med bæredygtighed. VisitVejle har vi udvalgt tre mål, som illustrerer hvor vi kan gøre en forskel i forhold til Verdensmålene og turisme. Vi har også udpeget yderligere fire mål, som vores arbejde og projekter har en indirekte påvirkning på, læs mere om disse i vores strategi.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
- Gennem efteruddannelse, netværk og konferencer sikrer vi vores egen og erhvervets fortsatte læring.
- Vi skaber videns- og opkvalificeringsforløb for turismeerhvervet om bæredygtig turisme.
- Gennem studiepraktikker er vi med til at sikre den næste generation af kompetente nyuddannede inden for turismen.
- Arbejdet favner delmål 4.2 og 4.4.
Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
- Vi bidrager til at udforme og gennemføre strategier, politikker og handlingsplaner, der fremmer den bæredygtige udvikling af turismen i kommunen.
- Vi arbejder for, at den bæredygtige turisme skaber arbejdspladser og fremmer lokale oplevelser og produkter.
- Vi tiltrækker turister, også uden for højsæsonen, for at skabe økonomisk og bæredygtig vækst hos lokale virksomheder og i kommunen.
- Arbejdet favner delmål 8.3 og 8.9.
Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling
- Vi vil være en del af globale partnerskaber for at bidrage til den fælles internationale agenda.
- Vi vil være en del af nationale partnerskaber og påvirke det danske turismelandskab.
- Vi indgår aktivt i indsatser, der fremmer partnerskaber og samarbejde på tværs af virksomheder, kommuner, foreninger m.m.
- Partnerskaberne skal bygge på vidensdeling og være handlingsdrevne.
- Vi vil bruge dataindsamling som vidensbasis og jævnligt monitorere og måle udviklingen i den bæredygtige turisme.
- Disse målinger skal bl.a. bygge på de nye målinger for bæredygtig turisme, som er under udarbejdelse (2021), og ikke kun have ensidig fokus på økonomisk vækst.
- Arbejdet favner delmål 17.16, 17.17 og 17.19.