På rejse i det mørke Vejle

Af: Emil Thesbjerg

Fjordenhus, Grejsdalen og den hyggelige handelsgade med butikker og caféer. Der er mange dejlige steder i Vejle, men under den smukke overflade gemmer alt det mystiske, dystre og uhyggelige sig. Vejle-området har en lang og farverig fortid, og den rummer ikke kun solstrålehistorier. I anledning af Halloween har vi derfor lavet denne hårrejsende guide, der tager dig på en rejse ind i et anderledes mørkt og uhyggeligt Vejle fyldt med indemurede kranier, skrækindjagende spøgelser, blodige henrettelser og mystiske moselig. Vi garanterer, at det bliver en skræmmende god tur!

Den gruopvækkende galgebakke

Vejle Vindmølle er byens smukke vartegn på bakken i den sydlige del af byen med en fabelagtig udsigt. Få ved dog, at stedet gemmer på en blodig fortid. Før den første mølle blev bygget, lå byens galgebakke nemlig her, og stedet har derfor i mange år været skueplads for halshugninger, hængninger og brændemærkning.

En særlig grusom henrettelse fandt sted ved galgebakken i 1758. Den ellers ansete garver i byen, Jacob Mortensen, havde året forinden været ved at udskifte nogle stolper i sit hegn, og da det var spisetid, kaldte han på sin syvårige datter Karen. Da hun ikke dukkede op, blev Jacob gal. Han havde fået nogle dramme, og da hun endelig kom løbende mod ham, valgte Jacob at lange ud efter hende. Ifølge overleveringen glemte han dog, at han stod med en økse fra arbejdet med hegnet i hånden, og den ramte han ulykkeligvis lille Karen i hovedet med. Karen døde af slaget, og selvom Jacob bekendte sin handling, dømtes han til døden. Straffen blev aldeles smertefuld. Jacob blev først knebet med gloende tænger af bøddelen på det sted, hvor drabet var begået, derefter på Vejles torv og til sidst på galgebakken. Herefter blev Jacobs højre hånd hugget af med en økse, mens han stadig var i live, og til sidst fik han hovedet hugget af. Straffen sluttede dog ikke her. Jacobs krop blev nemlig lagt på hjul og stejle, mens hans hånd og hoved blev placeret på en stage. Her skulle Jacobs jordiske rester hænge til skræk og advarsel. Når man i dag nyder synet af den smukke mølle, kan man derfor nemt gyse ved tanken om hvilke blodige henrettelser, der før i tiden er fundet sted på denne i dag så idylliske møllebakke.

Kort over Vejle 1677. Bemærk Galgebakken nederst på kortet. 

Det mystiske moselig

På Kulturmuseet i Spinderihallerne kan du rejse tilbage i tiden og opleve et lig fra Jernalderen, der sandsynligvis led en voldsom død. I 2000 år lå Haraldskærkvinden i en mose lidt uden for Vejle. Hvorfor hun havnede der, ved vi ikke, men mosen har bevaret hendes krop, mens en fure omkring halsen kan tyde på, at hun blev stranguleret, inden hun blev placeret i mosen. Måske skulle hun ofres til guderne, da man betragtede mosen som en port til en anden verden. Det kan også være, at hun skulle straffes for en forbrydelse. Haraldskærkvinden er et af verdens bedst bevarede moselig, og besøger du hende på Kulturmuseet i Vejle, hvor der er gratis adgang, kan du selv gisne om, hvilken uhyggelig skæbne, hun led.

Skræmmende spøgelser

De fleste tror måske ikke på spøgelser, men alligevel florerer der mange historier om mystiske hændelser og mærkelige oplevelser. Vejle er ingen undtagelse, og især på områdets gamle herregårde, er der mange historier om uhyggelige gengangere fra fortiden.

Spøgelset på Tirsbæk Gods

På Tirsbæk Gods fortælles det, at en grå dame går igen. Tilbage i 1752 giftede den unge godsejer på Tirsbæk, Christen de Linde, sig med den smukke Maren Loss. Ægteskabet var ildeset, da Maren blot var en skomagerdatter, men stemningen blev kun mere hadefuld mod hende, da Christen døde blot fire år efter under mystiske omstændigheder. Kort efter giftede Maren sig igen - nu med den flotte ridefoged, Jørgen Hvas. Derfor begyndte folk at mistænke Maren for at have
slået Christen ihjel for at arve godset og gifte sig med ridefogeden. Derfor siges det, at hun nu går igen på Tirsbæk som straf for sin udåd.

Spøgelset på Haraldskær

Besøger du herregården Haraldskær, der i dag også fungerer som hotel, kan du risikere at møde en hvid dame. Historien lyder, at en ung kvinde, der græmmede sig ihjel på grund af ulykkelig kærlighed, hver nat går igen fra Skibet Kirke, gennem den gamle pejsestue og ned til Vejle Å. Det er altså med at se sig over skulderen, hvis du er på disse kanter om natten.

Spøgelser i Grejsdalen

Færdes du i den smukke Grejsdal, og begynder mørket at falde på, skal du være varsom. Ved Grejs Klipper kan du nemlig risikere at møde syv lygtemænd, der. bevæger sig i cirkler omkring klippen. Ifølge sagnet lyser de over en kasse med guldmønter, der skulle være skjult i klippen. Måske er der noget om historien, for ved et kildevæld ikke langt fra klipperne fandt nogle skovarbejdere i slutningen af 1800-tallet intet mindre end 16 svenske sølvmønter. Er du på nattevandring i Grejsdalen, og begynder du at høre dybe suk og gråd, er det nok en god idé at vende om. Ved den dybe kløft kaldet “Jomfrudybet” ud for udsigtspunktet Høje Knøs skulle der nemlig på nætter med måneskin kunne ses lys flakke på bunden af den dybe kløft. De hjerteskærende suk kommer eftersigende fra en ung kvindeskikkelse i hvid dragt, der løber frem og tilbage mellem skrænten med armene strakt frem for sig. Kvinden blev ifølge sagnet svigtet af sin elskede, og i fortvivlelse kastede hun sig ud i Jomfrudybet, hvor hun nu går igen. 

Kirken med de indemurede kranier

Fra Rådhustorvet går turen ned ad Kirkegade til Sankt Nicolai Kirke, der er Vejles ældste bygning fra middelalderen. Kirken er opført i midten af 1200-tallet, og kigger du på den nordre mur, vil du bemærke 23 huller, der rummer en uhyggelig hemmelighed. Hvert hul indeholder nemlig et indemuret kranie, og man ved ikke med sikkerhed, hvem de stammer fra. En myte fortæller, at kranierne stammer fra røvere, der blev henrettet for deres ugerninger og fik deres kranier indemuret til skræk og advarsel. En anden fortælling går på, at kranierne stammer fra polske soldater, der under 30-års krigen blev henrettet. Uanset hvor kranierne kommer fra, så kan det godt give en kold rislen ned ad ryggen, når man passerer de 23 huller i kirkemuren en mørk aften.