Vinter i Vejle
Disse oplevelser bør du prøve denne vinter i Vejle
Selvom det er vinter, er der masser af muligheder for at komme ud og opleve Vejle. Vi har samlet vores vinteranbefalinger til dig her.
Vinterens begivenheder
Glæd dig til at se vinterens begivenheder for sæson 2026. Herunder kan du se, hvad vinteren i 2025 bød på af aktiviteter i Vejle og omegn.

Vinterferie i Vejle
I uge 7 kan børnene nyde vinterferien med aktiviteter rundt omkring i Vejle Kommune.
Tilmeld dit barn en af de mange spændende aktiviteter som lasergame, DanceCamp, kreative workshops og meget mere.
Vinterbesøg bag kulisserne i Givskud Zoo
Mød dyrene i stalden og kom på en tur rundt i kulisserne hos Givskud Zoo. Hils på brillebjørnene, gorillaflokken og måske kan du komme til at klø et næsehorn bag ørerne.
Oplev fodringerne eller hop på den gratis shuttlebus, der kører rundt i løveanlægget.
Bemærk at parken er lukket for biler i hele vinterferien, men du kan stadig komme rundt i parken til fods.
Aktiv vinterferie i DGI Huset
Søndag den 9. februar, mandag den 10. februar og tirsdag den 11. februar kl. 9-17 inviteres alle børn fra 2-13 år til et kæmpe aktivitetsland i Spektrum ved DGI Huset med masser af hoppeborge og andre sjove aktiviteter.
Det koster 80 kr. pr barn fra 2 år - den voksne ledsager er gratis.
Vandhundens vinterferie
Thyregod svømmehal og badeland har åbent hele vinterferien igennem.
Her finder du svømmehal med 25 meters bassin, et stort subtropisk badeland, børnebassin og baby-bassin, diverse bølgeanlæg og en 42 meter lang vandrutsjebane. Perfekt til vandhunde i alle aldre!
Vinterferie i Vejle Musikteater
Du kan komme i Vejle Musikteater hele tre gange i vinterferien! Og der er noget for enhver smag.
Der er lagt op til ballettens greatest hits, når Den Kongelige Ballet og Aalborg Symfoniorkester kommer til Vejle Musikteater d. 13. februar.
Glæd dig til jazz i verdensklasse, når Sinne Eeg & Jacob Christoffersen lægger vejen forbi d. 15. februar.
Hele familien kan sammen tage afsted til 'Sigurd fortæller H.C. Andersen'. Syng med, grin og bliv ført ind i den mest eventyrlige af alle verdner til fortællekoncerten d. 16. februar.

Kreativ vinterferie
Hos den kreative keramikcafé, Fra Haanden, kan du i vinterferien afprøve dine kreative evner.
Kom og vær med d. 11. februar kl. 10.00-12.00 til en sjov workshop, hvor der skal forvandles papkasser til de fedeste, sejeste og flotteste robotter, enhjørninger, Mindcraft-figurer og andre skønne væsner.
Workshoppen henvender sig til børn i alderen 6 - 10 år i følge med en voksen.
Pris: 190 kr. pr. barn
Eller vær med til at trylle årets første blomster frem og lær, hvordan du kan lave de sødeste små vintergækker i crepepapir. Det foregår d. 13. februar kl. 14.00-16.00.
Workshoppen henvender sig til nybegyndere, og du lærer teknikker samt får lov at lave en sød lille buket til at tage med hjem.
Pris: 200 kr.
Du kan tilmelde dig begge dele på e-mail: frahaanden@gmail.com
Bliv fremtidens klimahjælper i Økolariet
Økolariet inviterer til sjove klimaaktiviteter hele vinterferien. Bliv fremtidens klimahjælper i Børst-O-Bot-værkstedet, se flotte film i Klimakino og byg fremtidens Energiby i LEGO-loungen.
Du kan også komme tæt på vinterens fugle eller tage på en skøn naturtur sammen med Økolariets naturvejleder.
Økolariet starter ferien ud med at invitere alle til Kickstart af Økolariets sæson 2025 - lørdag den 8. februar kl. 11.00.

Vinterferie hos VejleMuseerne
VejleMuseerne byder på masse af sjove og interessante ting i vinterferien.
- På Vejle Kunstmuseum kan I lave jeres egne unikke masker i det kreative værksted. I oplevelseszonen Sanseværk kan I gå på opdagelse i kunsten med alle sanserne.
- På Kulturmuseet kan I se en masse af de vilde jernaldervåben, som arkæologerne har gravet op af jorden ved Løsning Søndermark, lidt uden for Hedensted. Der er også masser af sjove aktiviteter og spændende danmarkshistorie i særudstillingerne De Første Konger og Absolute 90's. Lørdag d. 15/2 kommer Det Fortællende Teater på besøg og viser deres prisbelønnede forestilling Bjowulf.
- Lørdag d. 8/2 og onsdag d. 12/2 byder Randbøldalmuseets frivillige indenfor i værkstederne, og viser det gamle tekstil- og papirhåndværk frem.
Der er som altid gratis adgang, og aktiviteterne er naturligvis også ganske gratis! (bortset lige fra teaterforestillingen).