©  Foto:

Tour de France 3. etape fra Vejle til Sønderborg - regionalrute 37

Den officielle 3. etape for Tour de France 2022, regionalrute 37, byder på 182 km fra Vejle til Sønderborg. 

Ruten starter med en tur forbi Jelling, hvor vikingekongen Harald Blåtand i 965 rejste Jellingstenen, der markerer, at han samlede Danmark som en kristen nation. Jelling-monumenterne har siden 1994 været UNESCO verdensarv.

Efter Jelling går ruten tilbage igennem Vejle, inden turen går mod syd. Den første kategoriserede stigning ligger på Koldingvej, der er kendt for at danne ramme om finalen på kongeetapen i PostNord Danmark Rundt.

Ruten kører syd igennem Kolding, der blandt andet er kendt for den mere end 750 år gamle kongeborg, Koldinghus.

30 km længere mod syd kommer den anden stigning og kort efter går ruten forbi det UNESCO-bevarede Christiansfeld.

Herfra køres der mod grænselandet i syd, og der køres igennem byerne Haderslev og Aabenraa. Herimellem ligger den tredje stigning.

Ruten slutter i smukke Sønderborg.

Ruten følger nogle større og mere trafikerede veje, da ruten til Tour de France er afspærret og planlagt ud fra bl.a. publikum, følgebiler og tv-transmission.

Se og download ruten her.

 

VisitVejle     VisitKolding     VisitSønderjylland