©  Foto:

Skærupdalen - regionalrute 57

Skærupdalen, regionalrute 57, er en cykelrute, der går gennem skovklædte dale, landsbyer og åbne landskaber fra Vejle til Fredericia. Gå ikke glip af den smukke Rands Fjord. Skærupdalruten er en tur på ca. 27,5 km.

 

Skærupdalruten (regionalrute 57) fra Vejle følger de små vejes krumninger og går gennem landsbyer, åbne landskaber og naturområder til Fredericia. Landskabet er en bakket mosaik af afgræssede enge og overdrev, dyrkede marker og stejle dalskrænter med skovbevoksning.

Fra Vejle går ruten vest om Rands Fjord, der er en stor inddæmmet sø. Rands Fjord har et rigt fugleliv og her samles tusinder af viber og stære i sensommeren. Der er rig lejlighed til at strække benene og nyde de flotte udsigter, inden turen går videre til Fredericia.

Skærupdalruten er en tur på ca. 27,5 km. Det tager cirka 1 time og 25 minutter at cykle ruten fra Vejle til Fredericia.

Download ruten til GPS.