Munkenes Teglovn
Fundamentet for Vejles middelalder. Her producerede Vejles Sortebrødremunke mursten i 1300-tallet. Måske var det også her stenene til Sct. Nicolai kirke blev lavet, allerede i første halvdel af 1200-tallet.
Da Munkenes Teglovn blev fundet i starten af 1900-tallet, samlede borgere i Vejle ind til opførelse af en beskyttende bygning over ruinen. Teglovnsbygningen blev i 1983 restaureret.
Teglovnens historie
I Klostergade blev der omkring 1310 grundlagt et Dominikaner-kloster af sortebrødre, som blev kaldt sådan på grund af deres sorte kapper. Klostret blev sandsynligvis grundlagt af kongens højeste embedsmand Drost Laurids Joensen.
Historikerne mener, at munkene har overtaget en kirke, som allerede stod på stedet. Klosterets første bygning var konstrueret af træ, men i 1355 var der planer om at bygge en klosterkirke af mursten. Måske blev teglovnen, som fik tilnavnet Munkenes Teglovn, anlagt på den tid.
Samme år fik Laurids Joensens søn tilladelse til at sælge afladsbreve af paven. Det var for at skaffe penge til forbedring af klosterets bygninger. Gennem mange år blev der bygget til klostret. En ny kirke som sydfløj, et tårn og en østfløj og sikkert også en nord- og en vestfløj kom til. Klostret blev nedlagt i 1529, og i 1531 overdrog kongen bygningerne til byen.
Når man købte et afladsbrev, troede man på, at man fik tilgivelse for sine synder. Brevet sikrede, at man var nærmere en plads i himlen, når man engang døde. Indtægten fra afladsbreve var af stor betydning for den katolske kirke.
Munkenes Teglovn er en del af Vejlemuseerne. Find alle aktuelle udstillinger og arrangementer for museerne på www.vejlemuseerne.dk.