Munkebjerg Fit & Relax
Med et Tree-Top Luxury ophold på Munkebjerg Hotel er der rig mulighed for at få stimuleret både krop og sjæl – at få slappet af mentalt eller rørt sig fysisk. I Munkebjerg Fit & Relax kan du tage dig en svømmetur eller en tur i fitness-maskinerne, nyde et damp- eller spabad, få skøn wellnessbehandling eller slappe af i en liggestol.
Også de mange hyggekroge på hotellet lægger op til afslapning med dagens avis og en kop friskbrygget kaffe.
Den skønne bøgeskov, der omkranser Munkebjerg Hotel, er oplagt til en god travetur eller en frisk løbetur. Gå ad den 240 trin lange trappe, der fører gennem skoven ned til fjorden, eller nyd blot udsigten over fjord og skov fra terrassen.
Med afsæt i Munkebjerg Hotels eget bageri, konditori, slagteri og røgeri tryller køkkenet med gastronomien, så ethvert måltid bliver en fantastisk gastronomisk oplevelse, hvor der er lagt vægt på gastronomisk sundhed.
Munkebjerg Hotel har også natklub, casino, tennisbane og direkte adgang til golfbane.