Grejsdalsløbet
Grejsdalsløbet er et motionscykelløb for alle og kendes både som Danmarks hårdeste motionscykelløb og Danmarks cykelmotions forårsklassiker i bakkerne omkring Vejle.
I Grejsdalsløbet kan du deltage i 4 forskellige distancer på landevej. Forårsklassikeren, en ekstrem udfordring på 229 km. TOUR Special, inspireret af 3. etape i tour de France 2022 på 167 km. Mediofondo med 1500 hm på 127 km, som er en udfordring for enhver motionscyklist. Udfordring, som ikke er let, selvom det er den korteste rute på 91 km med ca 1000 højdemeter.
Til gravel entusiasterne er der Grejsdalsløbet Gravel. Et 75 km gravelløb igennem Vejle og omegns istidslandskab.
Cykelløbet afvikles hvert år i det smukke terræn rundt om Vejle og byder på en perlerække af oplevelser. Ruterne snor sig smukt igennem Vejle Ådal og forårsklædte skove, og giver muligheder for en stor cykeloplevelse for motionister på ethvert niveau.
Læs mere på grejsdalsloebet.dk, hvor også tilmeldingen foretages.