©  Foto:

BLAS

BLAS er et lille irsk/dansk familie-drevet mikrobryggeri. Vi har hjemme i et gammelt andelsmejeri 10 km fra Billund, lige ved Hærvejen hvor Vejle Ådals bakker møder heden. Vi er inspireret af mødet mellem land of by og den store vide, vidunderlige verden med dens forskellige mennesker og kulturer.

BLAS brygger på et lille manuelt 350-liter bryggeanlæg. Vi elsker at eksperimentere og konstant afprøve nye, interessante opskrifter på øl, der er balancerede, friske og fulde af smag. Naturen og vores lokalsamfund betyder meget for os. Derfor er alle vores øl økologiske, vi får vores økologiske malt fra Gyrup Gård i Nordjylland og restbyg fra bryggeprocessen går til lokale landmænd.

I det gamle andelsmejeri smuttede mange forbi for få et pund friskkærnet smør med hjem. I dag er det friskbrygget øl, du kan tage med hjem direkte fra vores lille bottleshop. Her kan du også nyde en kold øl eller to og i sommermånederne byder vi på ølsmagninger hver torsdag aften kl. 18:00.

Fra juli 2023 tilbyder vi også Beer, Bed & Breakfast for jer, der ønsker en overnatning i et af bryggeriets to nyistandsatte værelser.

Tjek vores hjemmeside og instagram eller skriv en mail til Graham, hvis I har spørgsmål.

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos BLAS.