BEST WESTERN ToRVEhallerne, Hotel
Best Western ToRVEhallerne er et moderne, 4 stjernet hotel i centrum af Vejle. Hotellets komfortable omgivelser og de mange tilbud i Vejle midtby, er det perfekte bud på et weekendophold eller en tur med familie.
Best Western ToRVEhallerne ligger tæt på biograf og gågade med shopping center. Samtidig er hotellet midt i naturen tæt på skove, badestrande, udendørslegepladser og dyrehaven med fritgående dyr. Best Western ToRVEhallerne er en arkitektonisk perle med et væld af oplevelser, der blandt andet omfatter spændende restauranter, bar og café og en teatersal.
Hotellet har 74 dobbeltværelser hvoraf de 31 er fra september 2009. Der en dejlig stor suite på 80 m3 samt 2 juniorsuiter, alle indrettet lyst og med stort badekar. På alle værelserne er der bad, toilet, telefon, GRATIS Wi-Fi, kabel-tv, hårtørrer og minibar. Hotellet er rammen om overnatninger for såvel erhvervslivet, weekendophold, turister, private, konferencedeltagere, teaterfolk, musikere og kunstnere. Alle mødes i en uformel atmosfære af oplevelser med en professionel personlig og engageret betjening.
Parkeringskælderen under hotellet tilbyder parkeringsmuligheder til en rabatteret pris, når man er gæst på hotellet.
Hotellet er medlem af BEST WESTERN International, som er en verdensomspændende hotelkæde, hvor gæster gratis kan blive medlem. Ved hvert besøg optjenes der points, som kan benyttes til f.eks. gratis ophold på Best Western hoteller i hele verden. Få nærmere information herom, ved henvendelse i hotellets reception.