Natur langs Hærvejen

Foto: Kenneth Stjernegaard

Hærvejen tager dig igennem noget af Vejle og omegns smukkeste natur. Her får du autentiske naturoplevelser, hvor du virkelig kan mærke roen omkring dig og nærværet med naturen.

Fra nord starter du ved det naturskønne område ved Rørbæk Sø og videre til Tinnet Krat og Kollemorten Krat, der er et af Danmarks største egekrat. Tæt herved finder du også Gudenåens og Skjernåens udspring, der er to af Danmarks største vandløb.

I Jelling kommer du til Fårup Sø og det super flotte område, der byder på talrige kildevæld, vidtstrakte skove og åbne enge.

Ved Fårup Sø deler cykelruten og vandreruten sig markant. Cykelruten går nu højre om søen og vandreruten går venstre om søen.

 

Både i vandet ved Fårup Sø i august

Fårup Sø

Foto: Knapek Photography

På cykelruten cykler du nu tværs over Vejle Kommune langs landeveje, og kommer forbi Engelsholm Sø og Engelsholm Slotspark. Her er det oplagt at gøre et lille stop og nyde parken og udsigterne.

På vandreruten kommer du igennem Jennum og Stenager for derefter at ramme Bindeballestien. Her vandrer du igennem Vejle Ådal, der er den største af områdets tunneldale. Vejle Ådal byder på meget forskellig natur, der er levested for et væld af dyr og planter.

Vandre- og cykelruten nærmer sig hinanden, og det sidste stykke igennem Vejle kommune byder på en fanfare af naturoplevelser: Tæt ved ruten finder du Randbøl Hede, der i august-måned blomstrer med de flotteste lyng samt Frederikshåb Plantage, hvor naturfænomenet Syvårssøerne befinder sig.

Snyd ikke dig selv for at gøre et holdt ved Runkenbjerg, der giver dig den flotteste udsigt over ådalen.

Dyk mere ned i den flotte natur herunder.

Få mere inspiration til Hærvejen her

De to runesten i Jelling, der er med på UNESCOs Verdensarvsliste
Oplevelser langs Hærvejen
Lokale smagsoplevelser fra Tinnetgaard Gårdbutik
Mad og drikke langs Hærvejen
Riis Ferieparks campinghytter
Overnatning langs Hærvejen
To personer vandrer på Hærvejen i solskin
Hærvejen - historisk vandre- og cykelrute