Cykelrytter cykler i hårnålesvinget ved Munkebjerg

Gode råd til landevejsrytteren

Foto: Roar Paaske Fotografi

I Vejle skal der være plads til alle som nyder en tur på landevejen og det åbne land, uanset om det er på hjul eller gåben. Derfor giver vi dig her 8 gode råd til dig som cyklist.

Naturen er til for alle, og derfor skal der naturligvis også være plads til alle. DGI har udarbejdet disse otte gode råd til dig, der begiver dig ud i Vejles smukke landskaber på cykel.

 

Vi ønsker dig en rigtig god cykeltur!

 

1. Overhold færdselsreglerne

Vis ansvar, og følg færdselsreglerne. De er lavet for at beskytte dig og andre i trafikken. Dette gælder også, når du deltager i motionscykelløb.

2. Signalér

Signalér når du drejer til højre og venstre eller gør holdt. Det er også god stil at vise andre, at du sætter pris på, at de tager hensyn til dig; vink venligt, når andre viser hensyn.

3. Brug cykelstierne

Cykl på cykelstien, hvis der er en og lad bilisterne få vejbanen.

4. Husk dit affald

Smid altid dit affald i en skraldespand, eller tag det med hjem. Efterlad aldrig noget i naturen.

5. Brug cykelhjelm

Spænd hjelmen. Hver gang.

6. Fyld så lidt som muligt

Overskrid aldrig vejmidten, kør én og én på smalle veje, og træk ind til siden, når der skal stoppes op.

7. Brug ringeklokken

Advar, når du overhaler. Har du ikke en ringeklokke så gør opmærksom på dig selv ved hjælp af din stemme.

8. Vær opmærksom

Hold øje med trafikken og forholdene. Undgå musik i ørene, og tænk over, om andre kan se dig. Brug gerne en refleksvest, når det er mørkt, så andre ikke overser dig.

Måske er du også interesseret i

3. etape af Tour de France i Vejle. Cykelrytterne er på vej op ad Koldingvej i høj solskin i juli 2022
Cykelløb i Vejle
Cykelrytter på mountainbike på mountainbikesporet i Nørreskoven
På mountainbike
Cyklister på Hærvejen ved Gudenåens Udspring med blomster i forgrunden
På cykeltur
Cykelkort over Vejle og omegn
Cykelkort over Vejle og omegn