Natur
Fredfyldte engstrækninger, stejle skrænter med bøge- og nåleskov og særprægede istids-formationer venter dig langs Bindeballestien.
Tag på en tidsrejse, når du vandrer eller cykler langs Bindeballestien. Bindeballestien følger den gamle Vandelbanes jernbanespor, og udover historien om jernbanestrækningen, der åbnede i 1897, møder du også vikingetiden og jernalderen på din tur.
På Bindeballestien går naturoplevelser og kulturhistorie op i en højere enhed, så sæt god tid af til ophold undervejs.
Om du vandrer eller cykler langs Bindeballestien, så byder strækningen på en tur tilbage i tiden. Du følger ruten igennem landskaber formet af istiden, og du møder historiske seværdigheder fra oldtiden til industrialiseringen.
Rigtig god fornøjelse!
Fakta om BindeballestienLængde: Strækningen fra Vejle til Billund er 36 kilometer |
Langs Bindeballestien finder du masser af rekreative faciliteter, du kan bruge. Ved Kvak Mølle, Vingsted, Ravningbroen, Bindeballe Station og Kirstinelyst er der shelters og teltpladser med madpakkehuse, grill og bålpladser.
Fra Vejle til Bindeballe følger Bindeballestien den gamle Vandelbanes spor. Strækningen her er asfalteret, og er udelukkende til folk på cykel eller gåben.
Da strækningen her er asfalteret, er det også muligt for kørestolsbrugere at komme frem på denne del af ruten.
Bindeballestien er en A-B rute, og du kommer derfor ikke tilbage til samme udgangspunkt. Men du kan nemt tage bussen den ene eller den anden vej. Bus nummer 43 og 143 går mellem Vejle Banegård og Lalandia i Billund.
Ankommer du i bil, kan du parkere masser af steder i Vejle. Nogle parkeringspladser er gratis, mens andre er betalingsparkering.