Tour de Land Art i Vejle og omegn
Udover at være et cykelløb, forbindes Tour de France også med land art langs ruten. Her er der lavet kreative udsmykninger i landskabet og byrummet.
Da tredje etape af Tour de France 2022 rullede igennem Vejle og omegn havde borgere, erhvervet, foreninger og Kommunen gået sammen om at udsmykket området på aller smukkeste vis. Det blev bl.a. til en kæmpe gul trøje stikket af Vejles borgere, der blev hængt op mellem to kraner i startområdet, et gult hus i Skibet, der blev kreeret som en hyldest til Chris Anker, i Gravens/Ågård lavede de et stort banner ved hjælp af fire Ferguson-traktorer og meget meget mere!
Nogle af disse udsmykninger, der blev lavet op til touren kan stadig ses i området, og vi guider dig hermed til en Tour de Land Art i Vejle og omegn.
Cykelskulptur
I kort afstand fra etapestarten i Vejle står en cykelskulptur. En lang række virksomheder har sponsoreret skulpturen, som skal være et varigt minde om touren.
Ny runesten i Jelling
I anledningen af Tour de France blev der sat en ny runesten i Jelling. Udforsk den flotte sten, som står centralt i Jelling.
Silo i Jerlev
Udenfor Jerlev findes et stort Tour de France-kunstværk på en silo. Kunstværket forestiller en cykelrytter.
Tour de France street art på gavl
En hvid gavl blev til et unik Tour de France-kunstværk udført af kunstneren Eske Touborg.