Kingdom of Cycling
Velkommen til Kingdom of Cycling – landskabet, der er skabt til cykling. I Vejle og omegn finder du et kongerige af muligheder på cykel. Uanset hvilken cykel du kommer på. Terrænet er helt unikt, og det skaber nogle gunstige rammer for dig på cykel.
I Kingdom of Cycling finder du et landskab, skabt af istiden, der sikrer dig de mest fantastiske panoramaudsigter. Som taget ud af et eventyr, kan du cykle på opdagelse i områdets skelsættende historie. Stå på stedet, hvor vikingekongerne herskede og lær om vikingernes liv i Kongernes Jelling, cykl langs Hærvejen og følg kongerens fodspor, der vandrede langs hovedvejen med deres drabelige hære eller stå ansigt til ansigt med Løvernes Konge i Givskud Zoo.
Her finder du også Danmarks hårdeste cykelbakker, der lægger asfalt til utallige cykelløb fra Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt til et af Danmarks største amatørcykelløb, Grejsdalsløbet. Og som noget helt særligt gæster kongen over alle cykelløb, Tour de France, området i 2022.
Kingdom of Cycling byder også på kongestigninger i de bynære skove, der kan få pulsen op hos enhver mountainbikerytter. Træn dine mountainbike-færdigheder i Vejle BikePark, test de professionelles spor i Nørreskoven eller følg det blå spor i Sønderskoven. Der er udfordringer for alle, både de garvede og nybegynderne.
Kingdom of Cycling er arnested for utallige oplevelser, og historien spiller en afgørende rolle. Vejles mange bakker og stejle stigninger gør området unikt på to hjul, og åbner for smukke, barske og inspirerende oplevelser, som intet andet sted kan tilbyde.
Velkommen til Kingdom of Cycling – et landskab skabt til cykling.