Ved de fleste søer og vandløb tilhører fiskeretten lodsejerne og lokale fiskeforeninger. Udover det statslige fisketegn, skal du også købe et specielt fiskekort til det pågældende fiskevand. Bemærk at kortene flere steder kun udstedes som årskort. Fiskekort, restriktioner, fredningstider og mindstemål til sportsfiskerforeningernes fiskevande kan fås ved henvendelse til den lokale sportsfiskerforening.

Det er gratis at fiske i nogle søer og vandløb i Vejle. Se mere på Lystfiskeri - her må du fiske gratis - Vejle Kommune.

 

Fiskeri i put and takes

I put and take søerne skal du hverken have fisketegn eller fiskekort. Her køber du kort på stedet, enten på time- eller dagkortbasis.

 

Fiskeri med agnfisk

Fiskeri med levende og døde agnfisk til gedde og sandart er tilladt de fleste steder. Dog skal levende agn fanges i samme sø som den man fisker i. I enkelte søer og specielt i ørredsøer er dette fiskeri dog forbudt.