Efterår i Vejle
Efteråret i Vejle byder på gåture i naturen, museumsbesøg og masser af hygge. Der er masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Tag på tur til Vejle i efteråret
Efteråret i Vejle er helt magisk. Her på siden har vi samlet vores anbefalinger til efterårshygge i Vejle.
Halloweenstemning i Vejle
Efterår betyder også Halloween. Tag hele familien med til Vejle til Halloween, hvor der er gys, sus i maven og masser af hygge. Indtil da, kan du læse spøgelseshistorier fra Vejle her.
På rejse i det mørke Vejle
Flere aktiviteter til dit efterår
Leder du efter kulturelle oplevelser, shopping eller indendørs caféhygge, er Vejle perfekt til din efterårstur.
Efterårets største events
Der venter både hygge og uhygge henover efteråret i Vejle. Der kommer desuden også DM i Taekwondo til byen!
Halloween i Vejle
Den 1.-2. november 2024 kan du traditionen tro opleve Halloween i Vejle.
Deltag i den store uhyggelige Halloween-parade gennem Vejles gågade om fredagen. Butikkerne har åbent til kl. 21. Om lørdagen er der Halloween for børn med sjove aktiviteter - uden uhygge.
Dystopia Haunted House x Trials of Terror
I perioden 13. september - 16. november 2024 kan du opleve årets Dystopia Haunted House.
Prøv den interaktive horrorlabyrint med lys, lyd og skræmmende skuespillere på et af niveauerne SCARY, INTENSE eller EXTREME. Årets tema er Trials of Terror!
Efterårsferie i Vejle
I uge 42 kan børnene prøve spændende aktiviteter rundt omkring i Vejle Kommune.
Hver efterårsferie tilbyder Vejle Kommune en masse aktiviteter til børn, såsom DanceCamp, kreative workshops og lasegame. Tilmelding kan være nødvendig.
HalloWOW i WOW PARK
I WOW PARK Billund står den på (u)hygge, fuld gas og fri leg for hele familien i efterårsferien, når der inviteres til HalloWOW.
I kan opleve den særlige HalloWOW-stemning hver dag i efterårsferien kl. 10-17 i Billund.
Årskortholdere kan hele efterårsferien tage 2 venner med gratis i begge parker.
Efterårsferie på VejleMuseerne
Besøg Vingsted Jernalder tirsdag og onsdag i uge 42. Prøv kræfter med jernalderens håndværk, kværn smør eller skyd med bue og pil. På Kulturmuseet åbner den nye særudstilling 'De Første Konger', der dykker ned i 7-800-tallets magtkampe og fortæller om de første konger, der formede Danmark i den tidlige vikingetid. Du kan også komme til Retro Game Days og spille arkademaskiner, konsoller og meget mere!
Efterårsferie på Økolariet
I efterårsferien sætter Økolariet fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden, og hvor vi selv kan finde hjælp i nødsituationer. Mød blandt andet en brandmand, en politibetjent og deltag i førstehjælp for familier til den internationale Hjertestarterdag.
Fra den 12.-20. oktober slår Økolariet dørene op for et begivenhedsrigt efterårsprogram.
DM i Teakwondo 2024
Vejle Taekwondo Klub er vært for De Danske Mesterskaber i Taekwondo, Kamp og Teknik. Du husker måske vores to olympiske stjerner: Edi, der vandt OL bronze og Lisa, der vandt Para OL bronze. Kom og se hele Danmark kæmpe og konkurrere i De Danske Mesterskaber, som foregår i SPEKTRUM den 9. november 2024.